Rigeste danskere har vundet mest på skattelempelser siden 2000
Siden årtusindeskiftet er danske personskatter blevet lempet for over 127 milliarder kroner, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) baseret på Finansministeriets data. De rigeste danskere har stået som de største vindere. Den rigeste procent vil i 2030 have 168.300 kroner mere om året til rådighed end, hvis skattereglerne var uændret siden 2000. De ti procent rigeste får 90.700 kroner ekstra, mens de ti procent fattigste blot får 2.500 kroner, samtidig med at de har mistet velfærd.
Analysen peger på, at skattelettelserne har reduceret midler til offentlige velfærdsydelser, som især påvirker de lavere indkomstgrupper. For eksempel har de fattigste ti procent mistet offentlig velfærd svarende til 21.000 kroner, mens den rigeste tiendedel kun har mistet 15.650 kroner. Samlet set betyder skattelempelserne og mindre offentligt forbrug, at de 40 procent lavestlønnede grupper samlet set har tabt på de førte skattereformer.
Udviklingen har også ført til lavere skattetryk som andel af BNP, fra cirka 46 procent omkring årtusindeskiftet til cirka 43 procent i dag. AE’s analyse viser, at skattereformer som højere topskattegrænse, afskaffelse af mellemskat og lavere bundskat har bidraget til en stigende ulighed i Danmark, målt ved Gini-koefficienten.
Analysen illustrerer, at skattelempelserne har været ulige fordelt, og at velfærdstab har ramt de svageste grupper hårdest, mens de rigeste har øget deres disponible indkomst betydeligt.
Tabel: Skattelempelser siden årtusindeskiftet har favoriseret de rigeste
Tabellen viser den sammenlagte virkning af gennemførte og aftalte personskatteændringer fra 2002 til 2030 og mindre offentligt forbrug opdelt på indkomstgrupper.
Indkomstgruppe | Årlig skattelempelse | Tab af offentligt forbrug | Samlet konsekvens af skattelempelser |
Den rigeste procent | 168.300 kr. | -16.100 kr. | 152.200 kr. |
10 pct. rigeste | 90.700 kr. | -15.650 kr. | 75.050 kr. |
9. decil | 55.950 kr. | -16.250 kr. | 39.700 kr. |
8. decil | 43.100 kr. | -17.000 kr. | 26.100 kr. |
7. decil | 33.950 kr. | -17.700 kr. | 16.250 kr. |
6. decil | 26.750 kr. | -18.300 kr. | 8.450 kr. |
5. decil | 20.400 kr. | -19.100 kr. | 1.300 kr. |
4. decil | 14.050 kr. | -20.000 kr. | -5.950 kr. |
3. decil | 8.350 kr. | -20.400 kr. | -12.050 kr. |
2. decil | 6.300 kr. | -20.250 kr. | -13.950 kr. |
10 pct. fattigste | 2.500 kr. | -21.000 kr. | -18.500 kr. |
Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet og Lovmodellens datagrundlag
Tabel: Skattelempelser har øget uligheden
Tabellen viser skattereformer og effekten af dem målt ved Gini-koefficienten.
Samlet lempelse af personskatter | Gini-koefficienten | |
Højere topskattegrænse | -16,30 mia. kr. | 0,31 procentpoint |
Afskaffelse af mellemskat | -40,50 mia. kr. | 0,83 procentpoint |
Lavere bundskat og fradragsværdi | -19,80 mia. kr. | 0,01 procentpoint |
Beskæftigelsesfradrag mv. | -53,50 mia. kr. | 0,03 procentpoint |
Aktie- og kapitalindkomstskat | -3,40 mia. kr. | 0,12 procentpoint |
Lavere personfradrag (genopretningspakken) | 11,00 mia. kr. | 0,17 procentpoint |
Andet (boligjobordning, grøn check, aktiesparekonto mv.[1] | -1,10 mia. kr. | -0,05 procentpoint |
Ny mellemskat (fra 2026) | -5,60 mia. kr. | 0,13 procentpoint |
Top-topskat (fra 2026) | 1,80 mia. kr. | -0,08 procentpoint |
I alt | -127,30 mia. kr. | 1,46 procentpoint |
Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet og Lovmodellens datagrundlag
Faktaboks:
- Samlet skattelempelse siden 2000: 127,3 mia. kr.
- Rigeste procent årlig gevinst: 168.300 kr.
- 10% rigeste årlig gevinst: 90.700 kr.
- 10% fattigste årlig gevinst: 2.500 kr.
- Tab af offentlig velfærd: 10% fattigste 21.000 kr., 10% rigeste 15.650 kr.
- Samlet konsekvens: 10% fattigste tab: 18.500 kr., 10% rigeste gevinst: 75.050 kr.
- Danmark skattetryk: fald fra 46% til 43% af BNP
- Skattepolitiske reformer har øget ulighed målt ved Gini-koefficient: +1,46 procentpoint
Accepter kun nødvendige cookies